Satoshi Nakamoto er det pseudonym, som personen eller gruppen bag Bitcoin brugte. Satoshi udgav bitcoin-whitepaperen i oktober 2008, startede netværket i januar 2009 og trak sig gradvist ud, indtil de sidste kendte e-mails blev sendt i april 2011. Ingen har kunnet bevise, hvem der står bag navnet. Den eneste rigtige dom på området går ud på, hvem Satoshi ikke er.
Hvad ved vi med sikkerhed om Satoshi Nakamoto?
Overraskende lidt. Ingen har mødt Satoshi personligt, der findes ingen billeder, og al kommunikation foregik via e-mail og internetfora. Vi ved heller ikke, om der er tale om én person eller en gruppe. Til gengæld ligger meget af Satoshis arbejde offentligt tilgængeligt, så vi ved rigtig meget om hvad Satoshi lavede.
- Selvopgivne oplysninger: På sin profil hos P2P Foundation beskrev Satoshi sig som en 37-årig mand bosat i Japan, født 5. april 1975. Intet af det er bekræftet, og mange mener, at datoen er valgt med vilje. Den 5. april er datoen for Executive Order 6102 fra 1933, der forbød amerikanere at eje guldmønter, og 1975 er året, hvor forbuddet blev ophævet.
- Sproget: Satoshi skrev flydende engelsk og brugte ofte britiske stavemåder og udtryk som “colour” og “bloody hard”. Derfor har mange gættet på en person med britisk eller anden Commonwealth-baggrund.
- Tekniske spor: Satoshi kendte tydeligvis den kryptografiske forhistorie godt. Whitepaperen henviser bl.a. til Adam Backs Hashcash og Wei Dais b-money, som begge er tidligere forsøg på digitale penge og proof-of-work.
Navnet giver ingen sikre spor. “Satoshi” er et almindeligt japansk fornavn. Den mindste enhed i bitcoin er senere opkaldt efter det (mere om det længere nede).
Tidslinje: fra whitepaper til forsvinding
Satoshis aktive periode var kort, cirka to et halvt år. Her er de vigtigste datoer, som alle kan efterprøves i offentlige mailarkiver, forumindlæg og selve blockchainen.
| Dato | Hvad skete der |
|---|---|
| 31. oktober 2008 | Satoshi offentliggør whitepaperen “Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System” på en mailingliste om kryptografi. |
| 3. januar 2009 | Genesis-blokken (blok 0) bliver udvundet. Den indeholder overskriften “The Times 03/Jan/2009 Chancellor on brink of second bailout for banks”. |
| 9. januar 2009 | Version 0.1 af bitcoin-softwaren bliver udgivet som open source. |
| 12. januar 2009 | Den første bitcoin-transaktion: Satoshi sender 10 BTC til kryptografen Hal Finney (blok 170). |
| September 2010 | Satoshi fortæller privat udvikleren Gavin Andresen, at han arbejder på andre projekter. |
| 12. december 2010 | Satoshis sidste offentlige indlæg på forummet BitcoinTalk. Samme dag får Andresen adgang til kodebasen. |
| 19. december 2010 | Andresen meddeler offentligt, at han med Satoshis velsignelse overtager ledelsen af projektet. |
| 23. og 26. april 2011 | De sidste kendte e-mails. Satoshi skriver til udvikleren Mike Hearn, at han er “moved on to other things”, og sender netværkets alert-nøgle til Andresen. |
Den gamle tekst på denne side sagde, at Satoshi forsvandt i 2010. Det er kun halvt rigtigt. De offentlige indlæg stoppede i december 2010, men den private kontakt fortsatte frem til april 2011.
Hvad byggede Satoshi ind i bitcoin?
Det vigtigste Satoshi efterlod, er ikke en identitet, men et system, der kan køre uden sin opfinder. Kerneidéen var at løse “dobbeltforbrugsproblemet”: hvordan undgår man, at den samme digitale mønt bliver brugt to gange, uden at en bank holder styr på regnskabet? Svaret var en fælles, offentlig hovedbog, altså en blockchain, som sikres via proof-of-work.
- Proof-of-work og mining: Computere konkurrerer om at tilføje nye blokke og bliver belønnet med nye bitcoins. Belønningen var 50 BTC pr. blok i starten og halveres med faste mellemrum. Vil du vide mere om, hvordan det fungerer i praksis, kan du læse om mining af bitcoin i Danmark.
- Fast loft: Der kan højst blive udstedt 21 millioner bitcoins.
- Open source: Koden var offentlig fra dag ét, så alle kunne tjekke den, kopiere den og bidrage.
- En politisk tidsstempel: Avisoverskriften i genesis-blokken om endnu en bankredning fungerer både som bevis på, at blokken ikke kan være lavet før 3. januar 2009, og som en kommentar til finanskrisen.
Enheden “satoshi”
En satoshi (ofte skrevet “sat”) er den mindste enhed i bitcoin: 0,00000001 BTC. Du behøver altså ikke købe en hel bitcoin. Mange børser og wallets viser beløb i satoshis, så her er en hurtig omregning:
| Bitcoin (BTC) | Satoshis (sat) |
|---|---|
| 1 | 100.000.000 |
| 0,01 | 1.000.000 |
| 0,001 | 100.000 |
| 0,0001 | 10.000 |
| 0,00000001 | 1 |
Hvorfor forsvandt Satoshi?
Ingen ved det med sikkerhed, og Satoshi har aldrig selv forklaret det. Tilbagetrækningen var dog ikke pludselig. Den skete i etaper over flere måneder, og Satoshi overdrog kontrol over kode og nøgler til andre, inden kontakten stoppede. I en af de sidste e-mails bad Satoshi Andresen om at holde op med at omtale ham som en mystisk skyggefigur.
De mest udbredte forklaringer er:
- Decentralisering: Et system uden central ledelse fungerer bedst uden en kendt grundlægger, som myndigheder, medier eller investorer kan presse eller dyrke som leder.
- Sikkerhed: Den, der formodes at eje over en million bitcoins, er et oplagt mål for kriminelle.
- Juridisk opmærksomhed: I slutningen af 2010 begyndte WikiLeaks at blive nævnt i forbindelse med bitcoin, og projektet fik pludselig langt mere opmærksomhed fra myndigheder.
- Sygdom eller død: Nogle mener, at Satoshi ikke længere lever, og at nøglerne til de tidlige bitcoins er gået tabt.
Hvem kan Satoshi være? De mest kendte bud
Gennem årene har journalister, forskere og amatørdetektiver peget på en lang række personer. Næsten alle har benægtet det. Ingen af teorierne er bevist, og flere har vist sig at være direkte forkerte.
| Person | Hvorfor er de blevet nævnt? | Status |
|---|---|---|
| Hal Finney | Kryptograf og en af de første, der kørte softwaren. Modtog den første bitcoin-transaktion. | Benægtede det. Døde i 2014. Analyser af tidsstempler tyder på, at Satoshi og Finney var aktive samtidigt i situationer, hvor Finney næppe sad ved en computer. |
| Nick Szabo | Udviklede “bit gold”, som minder om bitcoin, og skriver i en stil, nogle mener ligner Satoshis. | Har benægtet det. |
| Adam Back | Opfinder af Hashcash, som whitepaperen bygger på. Direktør for Blockstream. En lang undersøgelse i New York Times af journalisten John Carreyrou pegede på ham som den mest sandsynlige kandidat. | Benægter det. Kritikere påpeger, at undersøgelsen bygger på indicier som sprog og tidslinjer, ikke på kryptografisk bevis. |
| Len Sassaman | Kryptograf og privatlivsaktivist. En dokumentar har argumenteret for, at Satoshi var Finney og Sassaman i fællesskab. | Døde i 2011. Teorien er ikke bevist. |
| Dorian Nakamoto | Magasinet Newsweek udpegede ham i 2014, primært på grund af navnet. Han er en japansk-amerikansk ingeniør fra Californien. | Benægtede det med det samme og betragtes bredt som en fejlidentifikation. |
| Peter Todd | HBO-dokumentaren “Money Electric: The Bitcoin Mystery” fra 2024 pegede på den canadiske udvikler. | Benægter det. Han var ung, da bitcoin blev lanceret, og teorien har fået hård kritik. |
| Craig Wright | Den australske datalog påstod fra 2016, at han var Satoshi, og lagde sag an mod udviklere og andre i den forbindelse. | En britisk domstol fastslog i 2024, at han ikke er Satoshi (se nedenfor). |
Retssagen mod Craig Wright
Craig Wright er den eneste kendte person, der aktivt har påstået at være Satoshi. Organisationen Crypto Open Patent Alliance (COPA) lagde sag an mod ham i England. I marts 2024 erklærede dommer James Mellor ved High Court, at beviserne var overvældende. Wright er ikke forfatter til whitepaperen, han har ikke brugt pseudonymet Satoshi Nakamoto, og han har hverken skabt bitcoin-systemet eller de første versioner af softwaren. I den skriftlige dom fra maj 2024 konkluderede dommeren, at Wright havde forfalsket dokumenter i stor stil for at underbygge sin påstand. Han blev også henvist til anklagemyndigheden for mulig mened.
Wrights “bevis” fra 2016 faldt i øvrigt hurtigt fra hinanden. Den digitale signatur, han fremlagde, viste sig at være kopieret fra en gammel, offentligt tilgængelig bitcoin-transaktion.
Satoshis bitcoins: omkring 1,1 million, der aldrig er flyttet
Satoshi minede en stor del af blokkene i bitcoins første år, hvor næsten ingen andre deltog. Forskeren Sergio Demián Lerner fandt i 2013 et genkendeligt mønster i de tidligste blokke, det såkaldte “Patoshi-mønster”. Han konkluderede, at én enkelt miner stod bag omkring 22.000 blokke. Estimatet er på cirka 1,1 million BTC, svarende til godt 5 % af de 21 millioner bitcoins, der nogensinde kan blive udvundet. Andre analyser lander lavere, typisk mellem 600.000 og 1,1 million.
To forbehold er vigtige:
- Det er et estimat. Koblingen mellem “Patoshi” og Satoshi bygger på stærke indicier, ikke på et matematisk bevis. Lerner siger det også selv.
- Mønterne er spredt. De ligger ikke i én “Satoshi-wallet”, men på tusindvis af adresser med 50 BTC hver, som de aldrig har rørt.
Satoshi er derfor ofte med på lister over de rigeste personer i kryptoverdenen. Du kan læse mere om andre store ejere i vores artikel om bitcoin-millionærer og milliardærer. Værdien svinger med kursen, så det giver ikke mening at nævne et fast beløb. Ganger du antallet med den aktuelle bitcoinkurs, får du et groft overslag.
Hvad der ville ske, hvis mønterne en dag blev flyttet, er ren spekulation. Det ville højst sandsynligt give stor opmærksomhed og kraftige kursbevægelser på kort sigt, men ingen kan forudsige det præcise udfald.
Hvordan kunne Satoshi bevise sin identitet?
I bitcoin ligger beviset i kryptografien, ikke i papirer eller forklaringer. En påstand kan kun tages alvorligt, hvis personen kan gøre noget, som kun indehaveren af Satoshis nøgler kan gøre:
- Signere en ny besked med en privat nøgle, der hører til en adresse, man ved Satoshi brugte. Det kunne fx være adressen fra blok 9, hvorfra de 10 BTC til Hal Finney blev sendt. Beskeden skal være ny og indeholde noget, der ikke kunne være lavet på forhånd, som fx en aktuel avisoverskrift.
- Flytte mønter fra en af de tidlige Patoshi-adresser. Alle kan se det på blockchainen med det samme.
- Bruge Satoshis gamle PGP-nøgle, som blev brugt i de tidlige dage, til at signere en besked.
Selv det ville kun bevise, at man har adgang til nøglerne, ikke at man skrev whitepaperen. Nøgler kan i princippet være stjålet eller arvet. Gamle signaturer, skærmbilleder og “dokumenter fra dengang” beviser til gengæld intet. Det var netop dén slags materiale, Craig Wright byggede sin sag på.
Svindel og misforståelser omkring Satoshi-navnet
Myten om Satoshi bliver flittigt brugt af svindlere. Typiske eksempler er “giveaways”, hvor nogen påstår at være Satoshi og lover at sende dig bitcoins tilbage, hvis du først sender nogle selv. Andre eksempler er nye tokens med Satoshi i navnet, der antyder en forbindelse til bitcoins skaber, og investeringsplatforme, der henviser til hemmelige Satoshi-strategier. Samme opskrift ses i de falske bitcoin-robotter, der bruger kendte navne til at sælge urealistiske afkast.
Der er også et par udbredte misforståelser, som er gode at få ryddet af vejen:
- “Satoshi styrer bitcoin.” Nej. Bitcoin vedligeholdes af en åben kreds af udviklere, og ændringer kræver bred opbakning fra dem, der kører netværket. Selv hvis Satoshi dukkede op, ville han ikke have nogen formel magt.
- “Hvis Satoshi bliver fundet, ændrer det bitcoin.” Selve protokollen og reglerne ville være præcis de samme. Det er derfor, mange i miljøet mener, at identiteten har meget lidt at sige for bitcoins grundlæggende funktion.
- “Satoshi skabte alle kryptovalutaer.” Satoshi skabte bitcoin. Tusindvis af andre projekter har siden kopieret eller videreudviklet idéerne, men de er lavet af andre.
Hvad betyder Satoshis arv for dig som begynder?
For en almindelig bruger er Satoshis vigtigste arv princippet om, at du ikke behøver stole på en central person. Reglerne står i koden, og transaktionerne ligger på en offentlig blockchain, som alle kan efterprøve. Princippet gælder også dine egne midler: Den, der har de private nøgler, har kontrollen. Hvis du vil eje bitcoin på samme måde, som Satoshi designede det til, er det en god idé at forstå, hvordan en crypto wallet fungerer, og hvad forskellen er på at have dine coins liggende på en børs og selv at opbevare nøglerne.
Bitcoin er stadig et volatilt aktiv, hvor kursen kan falde kraftigt på kort tid. Myten om Satoshi er en fascinerende historie, men den siger intet om, hvordan kursen vil udvikle sig. Hvis du overvejer at købe, så sæt kun et beløb ind, som du kan klare at miste, og sæt dig ind i, hvordan det fungerer i praksis, før du går i gang.