Er bitcoin-robotter som Bitcoin Code og Immediate Edge svindel?

Ja. Tjenester som Bitcoin Code, Bitcoin Era, Bitcoin Loophole, Bitcoin Revolution, Immediate Edge og lignende “robotter” følger et velkendt mønster inden for investeringssvindel. Robotten er ikke det, der skaffer pengene. Den er lokkemaden, og pengene ender hos dem, der står bag. Navnene skifter hele tiden, men opskriften er den samme, og den bliver lettere at gennemskue, når du først kender den.

Hvad er en “bitcoin-robot” egentlig?

Kort fortalt bliver robotten markedsført som et stykke handelssoftware, der køber og sælger bitcoin automatisk og tjener penge til dig, mens du sover. Du skal bare indbetale et lille beløb og se det vokse. Svindelsiden svindlere.dk har beskrevet løftet sådan: I stedet er det en såkaldt “handelsrobot”, der gør alt det sure arbejde for dig. Alt man skal gøre er at indbetale en lille sum penge og se beløbet vokse sig kæmpestort i løbet af ingen tid.

I praksis er der som regel ingen reel handel bag. Den “konto”, du ser, er en hjemmeside, som svindlerne selv styrer, og tallene på skærmen kan de sætte til lige det, de har lyst til. Derfor hjælper det ikke at finde ud af, om netop Bitcoin Prime eller Immediate Bitcoin er “den rigtige”. Navnet er udskifteligt. Mandag Morgen pegede på det allerede for flere år siden: Svindelnumrene har haft forskellige navne undervejs. Det for eksempel Bitcoin-koden, Bitcoin Revolution, Bitcoin Compass og nu altså Crytpo Boom, men hver gang er historien den samme.

Finanstilsynet beskriver samme adfærd hos ulovlige investeringsselskaber generelt: svindelvirksomheder opererer med vildledende investeringskoncepter og falske adresser, og lukker ofte ned og genopstår under nyt navn, når en advarsel bliver offentliggjort.

Sådan foregår svindlen trin for trin

De enkelte detaljer varierer, men forløbet ligner sig selv fra sag til sag. Kan du genkende bare et par af trinene herunder fra din egen situation, er det et stærkt faresignal.

1. Annoncen. Du ser et opslag på Facebook, Instagram eller en nyhedsside. Ofte ligner det en almindelig nyhed om en kendt dansker. Ifølge Rigspolitiets erfaringer kommer et offer typisk i kontakt med svindlerne via enten annoncer på sociale medier eller andre steder på nettet.
2. Den falske artikel. Du havner på en side, der er lavet til at ligne DR, Ekstra Bladet, Berlingske eller TV 2. Her fortæller en kendt person angiveligt, hvordan vedkommende blev rig på “systemet”. TjekDet har dokumenteret, at Chili Klaus, Mascha Vang, Sofie Linde, Lise Rønne, Anders Matthesen, Viggo Mortensen og mange flere har ifølge falske artikler haft fantastisk succes. De kendte har intet med det at gøre. Efterhånden ses der også falske videoer lavet med kunstig intelligens.
3. Landingssiden. Et link fører dig til en side med robottens navn, nedtællingsure, “kun få pladser tilbage” og glade brugere, der viser deres gevinster. Du bliver bedt om navn, e-mail og telefonnummer.
4. Opkaldet fra “konto-manageren”. Få minutter efter ringer en venlig, overbevisende person, ofte fra et udenlandsk nummer. Vedkommende kalder sig rådgiver, analytiker eller konto-manager og hjælper dig med at “aktivere” din konto.
5. Det første depositum. Du indbetaler et beskedent startbeløb med kort eller bankoverførsel. Nogle bliver i stedet guidet til at købe krypto på en rigtig børs og sende det videre til en adresse, svindlerne opgiver.
6. Fjernstyring. “Rådgiveren” vil hjælpe dig med det tekniske og beder dig installere et program som AnyDesk eller TeamViewer. Norsk politi har beskrevet konsekvensen præcist: Det giver svindlerne full kontroll over fornærmedes PC, som igjen fører til at offeret mister oversikt over transaksjonene som gjennomføres.
7. De falske gevinster. Kontoen stiger flot på skærmen. Måske får du endda lov at hæve et lille beløb, så du får tillid til systemet.
8. Presset for at indskyde mere. Nu kommer opkaldene om “en enestående mulighed”. Du bliver opfordret til at sætte flere penge ind, låne, bruge opsparingen eller pensionen.
9. Udbetalingen, der aldrig kommer. Når du vil hæve dine penge, dukker der pludselig skat, gebyrer, “verifikation” eller “hvidvaskkontrol” op, som du først skal betale. Politiet har beskrevet, at det sker, når man ønsker at hæve sin investering, hvor svindlerne ofte beder en om at indbetale et gebyr.
10. Stilheden og bagefter recovery-svindlen. Til sidst holder de op med at svare. Nogle uger eller måneder senere ringer en “advokat” eller et “inddrivelsesfirma” og tilbyder at skaffe pengene tilbage mod betaling. Det er anden runde af den samme svindel.

Det har Finanstilsynet, politiet og Forbrugerrådet Tænk advaret om

Finanstilsynet

Finanstilsynet udsender løbende advarsler mod platforme, der bruger netop denne metode. Om Quantum AI skrev tilsynet fx, at virksomheden bruger blandt andet falske artikler og videoer af kendte danskere som markedsføring. Virksomheden har ikke tilladelse til at tilbyde finansielle tjenesteydelser i Danmark. I en tidligere advarsel om krypto var tilsynet helt kontant: Kendisser eller myndigheder, der anbefaler en kryptoinvestering, er et sikkert tegn på, at der står en svindler bag.

Tilsynet gør også opmærksom på, at det ikke kan behandle sager om bedrageri, og at det er så godt som umuligt at få sine penge igen, hvis man er blevet bedraget af ulovlige virksomheder.

Politiet

I 2021 advarede Rigspolitiet efter at have modtaget anmeldelser om svindel for mere end 20 millioner kroner gennem såkaldt investeringssvindel, hvor man narres til at investere i kryptovaluta. Politiet pegede på, at det tager tid at opdage: Der kan gå mange måneder, før det går op for de forurettede, at de er blevet snydt, og at der ikke er tale om en reel investering. Det sker ofte i forbindelse med, at man vil hæve investeringen. Sporene fører som regel til udlandet, og det gør efterforskningen svær.

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk har flere gange kommenteret de falske kendis-artikler. Seniorjurist Anette Høyrup har givet en enkel tommelfingerregel: “Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det nok, fordi det ikke er sandt.” Organisationen har også rettet skytset mod platformene. Sammen med andre europæiske forbrugerorganisationer anmeldte den næsten 900 svindelannoncer via platformenes egne systemer, men kun 27 procent af annoncerne blev efterfølgende fjernet. Derfor har de anmeldt platformene til nationale myndigheder og EU-Kommissionen.

Tjekliste: Sådan genkender du svindlen

Du behøver ikke kunne svare ja til dem alle. Allerede ét eller to punkter er grund nok til at stoppe op.

• En kendt dansker “anbefaler” en kryptoplatform i en annonce eller artikel.
• Du bliver lovet højt afkast på kort tid, gerne med lav eller ingen risiko.
• Der er tidspres: “kun i dag”, “kun 25 pladser”, nedtællingsure.
• Du bliver ringet op kort efter, at du har skrevet dit telefonnummer ind.
• Nogen beder dig installere AnyDesk, TeamViewer eller en ukendt app.
• Du bliver bedt om MitID, koder, kopi af pas eller billeder af dit kort.
• Du skal sende penge eller krypto til skiftende konti eller adresser.
• Du skal betale gebyr, skat eller “frigivelsesafgift” for at få dine egne penge ud.
• Platformen findes hverken i Finanstilsynets register eller i ESMA’s register.
• “Rådgiveren” fraråder dig at tale med din bank eller familie om det.

Sådan tjekker du en platform, før du sender penge

Udbydere af kryptotjenester i EU skal have tilladelse efter MiCA-forordningen. Ifølge Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds danske faktaark kan du kontrollere, om kryptoudbyderen er godkendt i EU, ved at tjekke ESMA’s register. Samme sted advares der om, at svindlere kan hævde at være godkendt eller efterligne webstedet for en autoriseret virksomhed.

1. Søg på virksomhedens juridiske navn i Finanstilsynets virksomhedsregister.
2. Slå navnet op i ESMA’s MiCA-register over godkendte kryptoudbydere.
3. Tjek Finanstilsynets side med advarsler mod ulovlig virksomhed. Tilsynet nævner også, at IOSCO har en database med advarsler fra hele verden.
4. Gå selv ind på platformens adresse. Brug aldrig et link fra en annonce, sms eller “rådgiver”, og sammenlign domænet med det, der står i registret.

Har du betalt? Sådan gør du, trin for trin

Skam dig ikke. Svindlen er lavet af professionelle, og den rammer helt almindelige, kloge mennesker. Det vigtigste nu er at handle hurtigt og i den rigtige rækkefølge.

1. Stop al kontakt. Læg på, svar ikke på beskeder og send ikke flere penge, uanset hvad de lover eller truer med.
2. Afbryd fjernstyringen. Har du installeret AnyDesk, TeamViewer eller en ukendt app, så afbryd internettet og afinstaller programmet. Får du ikke styr på det selv, så få computeren tjekket eller nulstillet.
3. Ring til din bank med det samme. Spær dit betalingskort og bed banken stoppe ventende overførsler. Sydbank anbefaler blandt andet at kontakte banken med det samme, så vi kan oprette en sag og se, om vi kan bremse overførsler. Har du betalt med kort, så bed om at gøre indsigelse. Politiet har oplyst, at du ved kortbetaling kan forsøge at gøre indsigelse til din bank. Overførsler af krypto kan derimod normalt ikke rulles tilbage.
4. Spær MitID og skift koder. Har du givet nogen adgang til MitID eller netbank, så spær det. Skift adgangskoder til e-mail, netbank og eventuelle kryptobørser, og slå totrinsbekræftelse til.
5. Kontakt kryptobørsen. Har du købt krypto på en rigtig børs og sendt det videre, så kontakt børsens support og forklar, hvilke adresser pengene gik til.
6. Saml dokumentation. Politiet beder om detaljerede kvitteringer på samtlige overførsler fra din bank, kortudsteder eller anden betalingstjeneste, eventuelle overførselskvitteringer fra din kryptoadresse til gerningspersonens kryptoadresse og skærmprint af tekstbeskeder, originale e-mails eller Facebook-korrespondance. Tag også skærmbilleder af platformen og noter telefonnumre.
7. Anmeld til politiet. Det foregår på politi.dk under økonomisk svindel på nettet. Her kan du anmelde, hvis du er blevet lokket til at foretage en investering eller et lån, som viste sig at være falsk. Du skal bruge MitID, og du modtager en kvittering med Digital Post, som bl.a. indeholder et journalnummer, som banken ofte vil bede om.
8. Tip Finanstilsynet. Tilsynet kan ikke skaffe dine penge tilbage, men dit tip kan føre til en offentlig advarsel, der beskytter andre.
9. Forbered dig på flere opkald. Dit nummer er nu på en liste. Finans Danmark advarer om, at svindlerne sandsynligvis vil have dig som et fremtidigt mål eller sælge dine kontaktoplysninger til andre kriminelle.

Recovery-svindel: Pas på “vi kan få dine penge tilbage”

Den anden bølge er ofte den grusomste, fordi den rammer folk, der i forvejen har tabt penge og gerne vil tro på en løsning. Finanstilsynet kalder det “follow-up scams”: Tidligere ofre for svindel kontaktes igen med løfter om at få deres penge tilbage, hvis de betaler et nyt beløb. Det fører ofte til endnu et tab. Nogle udgiver sig endda for at være en støttegruppe, og tilsynet nævner virksomheder, der kalder sig en støttegruppe for en bestemt ulovlig virksomheds kunder (f.eks. kaldet “Victims of XX”).

Er du i tvivl, om en henvendelse er ægte, så læg på og ring selv op til din bank eller politiet på et nummer, du har slået op uafhængigt af opkaldet.

Typiske fejl, og hvad du gør i stedet

• At sende “bare én betaling mere” for at få det hele ud. Den udbetaling findes ikke. Gebyrkravene fortsætter, så længe du betaler.
• At vente, fordi man skammer sig. Hver dag kan gøre det sværere for banken at bremse noget. Ring hellere for tidligt end for sent.
• At give banken en forklaring, som svindleren har dikteret. Sig sandheden til banken, også hvis det er pinligt. Den kan kun hjælpe, hvis den kender sagen.
• At lade AnyDesk ligge på computeren. Fjern programmet, og tjek, at ingen har oprettet nye overførselsmodtagere i din netbank.
• At svare på “hjælp”-annoncer. Firmaer, der reklamerer med at inddrive kryptotab, er som udgangspunkt grund til mistanke.

Vil du købe krypto? Gør det sådan

Ægte kryptovaluta kan sagtens købes lovligt, bare ikke via en robot fra en Facebook-annonce. Du køber selv, på en platform du selv har fundet og tjekket, og ingen ringer til dig. Start med vores guide til hvordan du køber kryptovaluta i Danmark, og se vores overblik over kryptobørser og hvad en kryptobørs er. Er du i tvivl mellem de store spillere, kan du sammenligne dem i Binance vs Coinbase.

Når du har købt, kan det være en god idé at lære, hvad en crypto wallet er, så du selv har styr på dine nøgler. Husk også, at gevinst og tab på krypto skal opgøres til skat. Det kan du læse om i hvordan kryptovaluta beskattes i Danmark.

Krypto svinger voldsomt i pris, også når du handler på en lovlig platform. Sæt kun penge ind, som du kan undvære at tabe. Lover nogen dig noget andet, har du sandsynligvis fat i præcis den slags svindel, som denne side handler om.