Bitcoin er en digital valuta, som ingen bank eller stat styrer. Den kører på et netværk af tusindvis af computere verden over, og de fører i fællesskab et offentligt regnskab over alle transaktioner. Det regnskab kalder man en blockchain. Der kan aldrig komme mere end 21 millioner bitcoins, og du kan købe små brøkdele af en, så du behøver ikke at købe en hel.
Bitcoin kort fortalt
Har du travlt, får du de vigtigste fakta her. Resten af guiden forklarer, hvad de betyder i praksis.
| Emne | Fakta |
|---|---|
| Forkortelse | BTC |
| Opfundet af | Satoshi Nakamoto (pseudonym, identitet ukendt) |
| Whitepaper udgivet | 31. oktober 2008 |
| Netværket startede | 3. januar 2009 |
| Maksimalt antal | 21 millioner BTC |
| Mindste enhed | 1 satoshi = 0,00000001 BTC |
| Ny blok | Cirka hvert 10. minut |
| Sikres af | Proof of work (mining) |
| Halvering af nye mønter | Hver 210.000 blokke, cirka hvert fjerde år |
Sådan virker Bitcoin
Bitcoin er i bund og grund et regnskab, som alle kan se, men som ingen enkeltperson kan rette i. Sender du bitcoin til en anden, bliver overførslen sendt ud til netværket, samlet i en blok sammen med andre overførsler og føjet til kæden af tidligere blokke. Er en blok først begravet under flere nye blokke, er det i praksis umuligt at ændre den.
Blockchain: det fælles regnskab
Hver blok indeholder et digitalt fingeraftryk af den forrige blok. Retter nogen i en gammel transaktion, ændrer fingeraftrykket sig, og resten af netværket afviser den ændrede kæde med det samme. Vil du forstå mekanikken i detaljer, kan du læse mere om, hvordan blockchain-teknologi virker.
Mining og proof of work
Nye blokke bliver lavet af minere. De bruger specialiseret hardware til at løse en regneopgave, der kræver meget strøm. Den, der først finder løsningen, får lov at tilføje næste blok og modtager en belønning i nye bitcoins plus de gebyrer, brugerne har betalt. Strømforbruget er netop det, der gør angreb dyre: vil du omskrive historikken, skal du bruge mere regnekraft end resten af netværket tilsammen.
Nøgler: hvem ejer hvad?
Dine bitcoins ligger ikke i en fil på din telefon. De står i regnskabet på en adresse, og retten til at flytte dem bevises med en privat nøgle. Den, der har nøglen, kontrollerer mønterne. En wallet er derfor mest af alt et program eller en enhed, der passer på dine nøgler og lader dig underskrive overførsler.
Hvem opfandt Bitcoin?
Bitcoin blev beskrevet i et whitepaper fra 31. oktober 2008 med titlen “Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System”. Afsenderen kaldte sig Satoshi Nakamoto, og ingen ved med sikkerhed, om navnet dækker over én person eller en gruppe. Den første blok, kaldet genesis-blokken, blev lavet den 3. januar 2009. I 2010 trak Satoshi sig gradvist ud af projektet og overlod udviklingen til andre.
Et af de mest kendte øjeblikke i Bitcoins historie kom den 22. maj 2010, da programmøren Laszlo Hanyecz betalte 10.000 BTC for to pizzaer. Handlen regnes ofte som det første køb af en fysisk vare med bitcoin, og datoen fejres stadig som “Bitcoin Pizza Day”.
Hvor mange bitcoins findes der?
Reglerne i Bitcoins kode fastlægger, at der højst kan blive 21 millioner bitcoins. Nye mønter kommer kun ud som belønning til minerne, og belønningen halveres hver 210.000 blokke. Den begivenhed kaldes en halvering (på engelsk “halving”).
| Periode | Belønning pr. blok |
|---|---|
| 2009-2012 | 50 BTC |
| 2012-2016 | 25 BTC |
| 2016-2020 | 12,5 BTC |
| 2020-2024 | 6,25 BTC |
| Fra april 2024 | 3,125 BTC |
Langt de fleste bitcoins er allerede udvundet, men fordi belønningen bliver ved med at halveres, kommer de sidste brøkdele først i 2100-tallet. Derefter skal minerne leve af transaktionsgebyrer alene. Det præcise antal udvundne bitcoins kan du altid se på en blockchain-explorer.
En lille, men vigtig detalje: en del bitcoins er tabt for altid, fordi ejerne har mistet deres nøgler. Ingen kender det præcise tal, men det betyder, at reelt færre end 21 millioner nogensinde vil være i omløb.
Hvad koster en bitcoin?
Bitcoin har ingen fast kurs. Prisen bliver fastsat på børserne døgnet rundt, alle ugens dage, ud fra hvad købere og sælgere er villige til at handle til. Den aktuelle kurs i kroner kan du se hos enhver større kryptobørs. Kursen svinger så meget, at et tal på en guide som denne hurtigt ville være forkert.
Historien viser, hvor voldsomme udsvingene kan være. I slutningen af 2017 nærmede kursen sig 20.000 dollar, men året efter var den faldet med omkring 80 %. I november 2021 toppede den omkring 69.000 dollar, og i november 2022, efter kollapset af børsen FTX, lå den under 16.000 dollar. Senere er der kommet nye rekorder, men mønsteret med store stigninger og hårde fald har gentaget sig flere gange.
Du kan sagtens købe for et lille beløb. Køber du for 500 kr., får du blot en tilsvarende brøkdel af en bitcoin, målt i satoshi. Hold øje med de samlede omkostninger, for de består typisk af to dele:
- Handelsgebyr: en procentsats eller et fast beløb pr. handel.
- Spread: forskellen mellem købs- og salgskursen, som ofte er gemt i prisen i de enkle “køb nu”-knapper.
Et regneeksempel med opdigtede satser: Køber du for 1.000 kr., og gebyr plus spread tilsammen udgør 1,5 %, får du bitcoin for 985 kr. Sælger du igen med samme omkostning, skal kursen altså stige omkring 3 %, før du er tilbage på nul. Satserne varierer meget mellem platforme og betalingsmetoder, så tjek den aktuelle prisliste hos udbyderen.
Fordele og ulemper ved Bitcoin
Bitcoin bliver ofte beskrevet som enten fremtidens penge eller ren boble. Virkeligheden er mere nuanceret, og flere påstande, der går igen, holder ikke.
| Fordele | Ulemper |
|---|---|
| Ingen central aktør kan udstede flere mønter end reglerne tillader | Meget store kursudsving |
| Du kan selv opbevare dine midler uden en bank | Mister du dine nøgler, er pengene væk, og ingen kan hjælpe dig |
| Overførsler kan sendes over hele verden døgnet rundt | Overførsler koster gebyrer, som stiger, når netværket er travlt |
| Alle transaktioner er offentlige og kan efterprøves | Bitcoin er ikke anonymt: adresser kan ofte spores tilbage til personer |
| Kan handles på mange regulerede platforme | En overførsel kan ikke fortrydes, hvis du sender til en forkert adresse |
To almindelige misforståelser bør ryddes af vejen. Bitcoin er ikke gratis at sende, og det beskytter ikke automatisk mod værditab. Mængden af mønter er fast, men kursen i kroner kan falde kraftigt på kort tid.
Sådan køber du bitcoin i Danmark
De fleste begyndere køber via en kryptobørs eller en app, hvor man betaler med bankoverførsel eller kort. Fremgangsmåden ligner hinanden fra platform til platform:
- Vælg en reguleret udbyder. I EU gælder MiCA-forordningen, og en udbyder af kryptotjenester skal have tilladelse som CASP. Du kan tjekke det i Finanstilsynets virksomhedsregister eller i ESMA’s register over godkendte udbydere.
- Opret en konto og bekræft din identitet. Du skal typisk uploade billedlegitimation og svare på spørgsmål om dine penges oprindelse. Det er lovkrav, ikke chikane.
- Slå tofaktorgodkendelse til med en godkendelses-app frem for SMS, hvis det er muligt.
- Indbetal penge. Bankoverførsel er som regel billigere end kort. Har du ikke lyst til at vente, er det ofte muligt at købe bitcoin med kreditkort, men gebyret er normalt højere.
- Køb bitcoin for det beløb, du har besluttet dig for, og tjek de samlede omkostninger, inden du trykker.
- Beslut, hvor du vil opbevare dem (se næste afsnit), og gem en kvittering for købet til skatten.
Coinbase er en af de mest brugte platforme for begyndere og har MiCA-tilladelse gennem Luxembourg. Du kan oprette en konto hos Coinbase her. Binance har derimod ikke opnået en MiCA-tilladelse og har begrænset sine tjenester i flere EU-lande, så tjek udbyderens status i registrene, før du vælger platform. Vil du have en mere detaljeret gennemgang, kan du læse vores guide til, hvordan du køber kryptovaluta i Danmark.
Kan man købe bitcoin med MobilePay?
Ja, enkelte nordiske og danske platforme tilbyder MobilePay som betalingsmetode. Hos de store internationale børser er det typisk ikke muligt, og her betaler du med kort eller bankoverførsel. Brug kun en MobilePay-løsning, hvis udbyderen har den nødvendige tilladelse, og hold dig fra handler med privatpersoner over MobilePay, for her er risikoen for svindel stor.
Hvor skal du opbevare dine bitcoins?
Lader du dine bitcoins blive stående på børsen, er det børsen, der har nøglerne. Det er nemt, men du er afhængig af, at virksomheden ikke bliver hacket eller går konkurs. Det skete for kunderne hos Mt. Gox i 2014 og hos FTX i 2022. Alternativet er at flytte mønterne til din egen wallet.
| Løsning | Hvem har nøglerne? | Egnet til |
|---|---|---|
| Konto på børs | Børsen | Små beløb og hyppig handel |
| App-wallet på telefon | Dig | Mindre beløb, du vil kunne bruge hurtigt |
| Hardware wallet | Dig (nøglerne forlader aldrig enheden) | Større beløb og langsigtet opbevaring |
Når du opretter din egen wallet, får du en gendannelsesfrase på 12 eller 24 ord. Den er nøglen til alt. Skriv den ned på papir, opbevar den et sikkert sted, og tag aldrig et foto af den. Læs mere om de forskellige typer i guiden Hvad er en crypto wallet?
Sådan sælger du bitcoin og veksler til kroner
Bitcoin bliver ikke vekslet til kroner af sig selv. Du sælger dem på en platform og hæver derefter pengene til din bankkonto. Sådan gør du:
- Ligger dine bitcoins i din egen wallet, så send dem til din indbetalingsadresse på børsen. Kopiér adressen fra børsen, sammenlign de første og sidste tegn, og overvej at sende et lille testbeløb først.
- Vent på bekræftelse. Børsen krediterer typisk først beløbet, når overførslen har fået et antal bekræftelser på blockchainen.
- Sælg til kroner eller euro. En markedsordre sælger med det samme til den aktuelle kurs. En limitordre sælger først, når kursen når det niveau, du har valgt.
- Hæv pengene til en bankkonto i dit eget navn. Udbetaling til tredjepart er normalt ikke tilladt.
- Gem dokumentation for salgskurs, gebyrer og den oprindelige købspris.
Hæver du større beløb, kan din bank spørge, hvor pengene kommer fra. Har du kontoudtog fra børsen og kvitteringer for dine køb klar, går det som regel hurtigt.
Bitcoin og skat
I Danmark skal gevinster på bitcoin som udgangspunkt beskattes, når du sælger, bytter til en anden kryptovaluta eller betaler med dine bitcoins. Efter den nuværende praksis regnes de fleste køb som spekulation, og gevinsten beskattes derfor som personlig indkomst. Tab kan trækkes fra, men med en lavere skatteværdi end den skat, du betaler af gevinster. Skattestyrelsen bruger FIFO-princippet, hvor de bitcoins, du købte først, anses for at være solgt først.
Skattelovrådet har anbefalet at lagerbeskatte kryptoaktiver som kapitalindkomst, og reglerne har været til politisk behandling. Tjek derfor altid de gældende regler hos Skattestyrelsen, før du opgør din skat. Vi gennemgår reglerne mere grundigt i artiklen om, hvordan kryptovaluta beskattes i Danmark.
Typiske fejl og hvordan du undgår dem
- At investere penge, du ikke kan undvære. Bitcoin kan falde mere end halvdelen på få måneder. Sæt et beløb af, som du kan tåle at se svinge kraftigt.
- At sende til den forkerte adresse eller det forkerte netværk. Overførsler kan ikke fortrydes. Dobbelttjek adressen, og vælg Bitcoin-netværket, når du sender BTC.
- At gemme gendannelsesfrasen digitalt. Skærmbilleder og noter i skyen kan blive hacket. Papir eller metal i et sikkert skab er bedre.
- At falde for løfter om garanteret afkast. Reklamer med kendte danskere og “automatiske handelsrobotter” er næsten altid svindel. Læs om, hvorfor bitcoin-robotter som Bitcoin Code er svindel.
- At bruge en uregistreret platform. Tjek udbyderen i Finanstilsynets eller ESMA’s register, før du indbetaler.
- At glemme skatten. Også handler mellem to kryptovalutaer kan udløse skat, selvom du aldrig har hævet kroner.
Bitcoin er den ældste kryptovaluta og en af de største målt på markedsværdi. Teknologien er gennemprøvet, men kursen er uforudsigelig, og ansvaret for dine nøgler ligger hos dig selv. Forstår du de to ting, er du bedre klædt på end mange, der køber deres første bitcoin.